I naturen forekommer der en unødvendig overflod af vækst, skønhed – især på det særlige tidspunkt, hvor højdepunktet er nået- når frugten er moden, dryppende af livssaft – når solnedgangen har toppet.
Når væksten udfolder sig i stadigt stigende stadier, synes det, som glæden er størst og hele tiden overgår sig selv i nye udfoldelser.
Jeg forsøger at indfange kraften i overfloden fra to sider, opgang og nedgang – forår og efterår. I farve, fri for fastlagte ideer, jeg lader mig føre, af og til i valget af uvante farvekombinationer.
Vildskab og skønhed – ofte med uhørt meget “farvespild” i et færdigt værk, som vidner om en lang vej og dog – forhåbentlig – har bare lidt af den selvfølgelighed, som naturens skaberværker har.
