Denne billedserie udspringer af naturens måde at minde os om, at “der er mere mellem himmel og jord”, eller sagt på en anden måde – den poesi, der ligger i farvepragten, som kommer til udtryk i helt særlige sommersolnedgange, blomstrende kirsebærtræer, en helt særlig flygtig stemning.
Farven hedder magenta, og fås i tre nuancer.
Jeg har nærmet mig den på forskellige måder, med varierende omgivelser, og frydet mig over dens flygtige poetiske magi, været frustreret over at den ikke så let lader sig indfange, undret mig over det samspil, der er opstået mellem min vilje til at nå et resultat, og farvens iboende væsen.
Det er mit håb, at det spores her og der.
Hvis nogen undrer sig over, at der er billeder, hvor magenta er fraværende, er det ganske enkelt fordi, samspillet ikke opstod.